top of page

Vi ønsker at udbrede den Engelske Setter til nye Hundeførere, Jægere og som alletiders Familiehund.

På Familieweekenden i 2023 og senest Vintermødet i Jylland, blev det tilkendegivet fra flere, at vi skulle starte Mentorordningen op igen. Set ud fra det ønske, håber vi nogle af klubbens medlemmer gerne vil melde sig til dette.


Som mentor skal man stille sin erfaring, tid, og hjælp til rådighed, så nye til hundesporten og andre interesserede kan få vejledning og opbakning til at vælge hund og komme godt i gang. Det vil være en god mulighed for at få nye medlemmer af klubben og skabe nye bekendtskaber, både i forhold til Engelsk Setter Klub, men også personlige kontakter.


Vi forstiller os, at man skal være behjælpelig med at fortælle om racen og dens egenskaber og svare på spørgsmål i det daglige, og at man vil bruge tid på nogle træningsture og socialt samvær, f.eks. sammen med andre mentorer og deres nye hundeførere. Vi håber at nå op på et passende antal, og mere info vil følge til de interesserede.


Vi kunne ønske os 2-3 personer i Jylland, 1 på Fyn og 1-2 personer på Sjælland.


Så kære medlemmer, det er nu I skal hjælpe os med at gøre en indsats for den Engelsk Setter, så vi også i fremtiden har nye medlemmer på vej.

Ved interesse sendes en mail til Allanbak1969@gmail.com om, at netop DU ønsker at hjælpe klubben og nye medlemmer.

 

PBV Allan Bak.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page