|
PERSONALIA
Engelsk Setter Klub i Danmark
Nekrologer
Dødsfald
Primo Juni måned døde Laurits
Kyster Nielsen
et af Engelsk Setter Klubs mangeårige medlemmer.
Laurits
Kyster Nielsen
( Blandt venner kaldt Basse ) sov stille ind i familiens varme
omgivelser efter kortvarig sygdom.
Basse var en anerkendt hundesportsmand hvis hjerte bankede
specielt for den engelske setter.
En af Basse’s mangeårige ven Jens Balle fra
hundeverden skriver:
Ved Laurits
Kyster Nielsen
død er vi mange der har mistet en kær og nær ven. For mit vedkommende
går mit første møde med Kyster mange år tilbage i tiden. Vi lærte
hinanden at kende gennem vores fælles interesse, markprøve og jagt med
stående hund i dette tilfælde engelsk setter, jeg har haft fornøjelsen
at dømme Kysters hunde både på markprøve og udstilling. Hvad enten
det var på det ene eller det andet forum han viste sine hunde frem så
viste han hvilket nobelt menneske han var, rolig og afbalanceret optrådte
han, han kom aldrig med negativ kritik uanset resultater. Det der
begyndte som et bekendtskab, udviklede sig til et varmt og kært venskab
der giver gode minder at tænke tilbage på.
Basse var tidligere en meget anerkendt slagtermester i både Årup
og Assens, trods dette tidskrævende arbejde var Basse ikke bange for at
give en hjælpende hånd, dette både som bestyrelsesmedlem i Engelsk
Setter Klub, samt prøveleder og terrængiver/leder til adskillige prøver,
selv her på sine sidste år var Basse aktiv som terrænleder til
forskellige prøver og altid med godt humør.
Basse har gennem tiderne haft en del engelske
settere, som han og familien har nydt i mange gode stunder.
Engelsk Setter Klub, samt mange venner har mistet en meget god ven som
vil blive savnet.
Ære være Laurits
Kyster Nielsen
’s minde
Engelsk Setter Klub i Danmark
Lars Nielsen
Dødsfald
Onsdag d. 15. december 2010 døde et af Engelsk Setter Klubs medlemmer,
Niels Weichenfeld, et af de medlemmer som har været længst tid i
Engelsk Setter Klub, han blev medlem helt tilbage i 1958.
Et langt og begivenhedsrigt liv er slut, Niels døde efter kort tids
sygdom.
Niels har gennem tiden ført mange hunde på prøver, af dem kan nævnet
Vorbjergs Kichan, Plummers Piaf og Østerledens Phacha, som han hentede
i Sverige hos Børje Møllerstrøm, bedre kendt som Buller. Niels har
siden 1976 og til hans 70 årige fødselsdag været en anderkendt og
respekteret dommer, hvor han altid kunne fryde sig over en stor flot og
velgående engelsk hund, han lagde samtidig stor vægt på
effektiviteten. Efter endt dommergerning modtog Niels DJU nålen for
dette hverv.
Niels´ helt store passion var jagten med den engelske setter, specielt
hønsejagten satte han meget stor pris på. Han kom gennem mange år på
hønsejagt i Sønderjylland, og for os der har oplevet ham på disse
jagter, var vi ikke i tvivl om at dette var livet for Niels. I de senere
år har Niels ikke været så aktiv som hundefører på vore prøver,
men han var en særdeles aktiv tilskuer, ikke en hovedprøve uden Niels
var der, hvor han altid bidrog til en diskussion om dagens hændelser.
Han yndede også at tage til Sverige for at følge en prøve, sidst
Niels var i Sverige var i 2009, hvor han fejrede sin 80 års fødselsdag
med at se Svensk Derby.
Engelsk
Setter Klub har mistet en stor og farverig personlighed.
Ære være
Niels Weichenfelds minde.
Engelsk Setter Klub i Danmark
Dødsfald
Mandag d. 29. november 2010 døde Engelsk Setter Klubs mangeårige
medlem Erik Pedersen, bedre kendt som Tjener Pedersen. Et langt og
begivenhedsrigt liv, hvor den sidste tid førte megen sygdom med sig, er
slut.
Erik blev medlem af Engelsk Setter Klub i slutningen af 70´erne.
Erik har gennem tiden ført en del hunde på markprøver, men i særdeleshed
på udstillinger. De seneste år valgte Erik at have en anden fører på
hans hunde, idet helbredet ikke var til at følge med hen over markerne.
I 1980 fik Erik en Tjekkisk importhund ”Jina Havranica” som senere
blev mor til Eriks bedste hund gennem tiderne, ”Per”. Hvem husker
ikke denne specielle hund, som gennem tiden havde flere forskellige fører,
dog førte Erik den selv frem i 1988 til en 5. vinder på Lands Jagt
Foreningens Mesterskabsprøve på Langeland. Han var en meget effektiv
hund som også opnåede den fornemme titlen Dansk Eksteriør Champion.
Eriks sidste hund, Breines Tenna, blev en fornem 6. vinder på Dansk
Jagthunde Derby i 2003.
Vi har i hundesporten og i særdeleshed i Engelsk Setter Klub, nydt godt
af Eriks velvillighed til at stille terræn til rådighed for de
forskellige prøver som er blevet afholdt i det Sydjyske. Gennem mange
år har Erik stillet terræn til rådighed for Engelsk Setter Klubs
medlemmer til en forårs træningstur.
Eriks helt store passion har gennem hele hans liv været jagt, han var
en mand der havde kendskab til de fleste dyr som befandt sig i naturen,
nærmest et omvandrende leksikon. Jagten som han havde i Faaborg har han
holdt sammen på i ca. 35 år, dette blev plejet med største omhu.
Vi vil altid i taknemlighed mindes Erik Pedersen for alt det gode
arbejde han har gjort for hunde sporten og ikke mindst Engelsk Setter
Klub.
Ære være
Erik Pedersens minde.
Engelsk Setter Klub i Danmark
Dødsfald

Onsdag d. 14. juli 2010 døde Engelsk
Setter Klubs æresmedlem Karl Christiansen.
Et langt og begivenhedsrigt liv, hvor de sidste par år førte megen
sygdom med sig, er slut.
Karl blev medlem af Engelsk Setter Klub tilbage i midt 50´erne og kom i
bestyrelsen i 1965.
I 1971 blev han valgt ind i Derbyudvalget, en
post som Karl satte meget stor pris på og som han forvaltede på bedste
vis.
I 1972 blev han næstformand i Engelsk Setter Klub og i 1973 blev
han valgt til formand.
I 1974 blev han valgt ind i FJDs bestyrelse, også
her sad han i en periode som formand.
I 1976 blev han også valgt ind i
DKK´s repræsentantskab.
Han valgte at udtræde af Engelsk Setter klubs
bestyrelsen i 1979.
Karl Christiansen har gennem tiden været en ivrig hundefører på prøver
rundt omkring i landet,
specielt husker man Kalygaards Jesper, som også
opnåede titlen som Dansk Eksteriør Champion.
ESK
har altid stået Karl Christiansens hjerte nær, altid parat til at
forsvare racen.
Karl Christiansen var ligeledes gennem mange
år markprøvedommer, som han forvaltede på bedste vis
og han dømte
mange de fornemme prøver.Karl Christiansen har gjort et stort stykke organisatorisk
arbejde for både ESK og FJD. For dette store stykke arbejde blev han i
1988 udnævnt til æresmedlem af Engelsk Setter Klub.
Vi vil altid i taknemlighed mindes Karl Christiansen for alt det gode
arbejde han har gjort for hunde sporten og ikke mindst Engelsk Setter
Klub.
Ære være Karl
Christiansens minde.
Engelsk
Setter Klub i Danmark
|